Demonstration og demokrati

Tilbage i september 2025 opstod en kæmpe demonstration i Nepal. I løbet af 48 timer gik premierministeren af, parlamentet blev opløst og finansministeren blev smidt i floden. 

Opbruddet udbrød på baggrund af ungdommens langvarige utilfredshed over for systemet. Bærgeret startede med at flyde over, da en datter til en minister (som egentligt gik ind for lighed) delte nogle videoer på sociale medier om hvor luksuriøst de boede. Det skabte røre, som førte til, at regeringen lukkede alle sociale medier i to uger i hele landet. Ungdommen havde fået nok og startede demonstrationerne, som udviklede sig ret voldsomt. 

Der blev sat ild til blandt andet parlamentet. 

Et storcenter som vi besøgte, her den anden dag, var ved at blive bygget op, efter det også havde stået i brand. 

En bygning, vi kører forbi på vej til arbejde, står stadig med skudhuller i hele facaden fra urolighederne. 

En af vores kollegaer var til stede på et tidspunkt hvor der blev skudt. Han fortæller, at han gemmer sig bag en stolpe, hvorefter han hjælper med at slæbe en ramt person væk fra skudzonen. Dagen efter sad han på en cafe, ikke langt derfra, og drikker te med sine venner. 

Kontrasten er syg. Især fordi man ikke umiddelbart kan fornemme, at urolighederne kun er et halvt år siden. Når jeg forsøger at spørge ind til konteksten: Hvordan kan noget udvikle sig så voldsomt også bare stoppe igen efter to døgn? Så får jeg ikke rigtigt et logisk svar. En af forklaringerne kan være at demonstranterne jo opløste regeringen og i det kølvand fik indstillet en midlertidig premierminister som har siddet indtil nu, hvor et fremskudt valg er blevet beordret. Den 5. marts 2026. De unge ønskede forandring og de fik fremskudt et nyt valg, men de er ikke tilfredse. 

Nepal har siden 2008 haft et demokrati. På mange måder er deres system bygget op på samme måde som vi kender den derhjemme. De stemmer tre gange: til det nationale valg, til provins valget og til de lokale “kommune” valg. Deres demokrati er repræsentativt, og når man stemmer, kan man både stemme personligt såvel som på et parti. 

Til valget d. 5. marts blev det estimeret, at cirka 60% af de stemmeberettigede stemte til valget. Der er en regel om, at man kun kan stemme i den provins, hvor man er vokset op, hvilket resulterer i at mange ikke prioriterer at rejse hjem for at stemme. 

Nepalesisk politik er ikke rigtigt ført på værdipolitik eller fordelingspolitik, som vi kender det derhjemme. Politikken handler mere om antikorruption, bedre ytringsfrihed og et mere gennemsigtigt system. 

Resultatet af valget 2026 blev, at partiet RSP med rapperen Balendra Shah vandt stort. I Nepals parlament er der 275 mandater. 165 af dem bliver valgt i enkeltmandskredse og ud af disse 165 pladser har RSP vundet 125 pladser. De resterende 110 pladser blev fordelt via partilister og ud af disse vandt RSP 58 pladser. Men de nepalesere som vi omgås med er ikke så tilfredse med resultatet. RSP er et meget populistisk parti og vores nepalesere mener, at Shah er fuld af tomme løfter. Han er oprindeligt tidligere rapper og god til at tale for sig og det mener de er grunden til at han har fået mange stemmer. I Nepal bliver man ikke umiddelbart præsenteret særligt godt for politik i skolen, og når man ikke er godt oplyst, er det nemmest at sætte sit kryds ved en som snakker meget og lover en masse. 

På valgdagen og dagene efterfølgende kunne vi se på sociale medier, at der var lidt uroligheder hist og her, men umiddelbart har vi ikke mærket andet i kølvandet. 

To uger efter valget er den nye regering stadig ikke indsat, men alle går og venter på det.