Fire lange og fyldige fletninger svajer på linje ned langs deres rygge. Helt tæt, går deres matchende joggingjakker op ad hinanden, filtret i armkrog, snakkende og grinende ned ad en bumpet bjergvej. “Tapai gonan keho?”, forsøger jeg på nepalesisk. De to 14-årige veninder griner over mit forsøg, men forstår mig trods alt og fortæller hvad de hedder. Fornavnene er fremmedartede og svære for mig at huske. Efternavnet falder i samme kategori. Helt uden opfordring tilføjer den ene pige: “Og vi…” hun griber hårdere om veninden, “… “Er fra samme kaste.”
Jeg har hørt om kastesystemet før. Det blev officielt fjernet for flere år siden, men praksissen lever stadig i kulturen. Jeg spørger de to piger om deres kaste betyder noget for dem. De siger nej; at det ikke betyder noget længere.
Men alligevel, tænker jeg, vælger de at introducere sig selv, via deres kaste?!
Vi har snakket om kastesystemet med vores Nepalesiske kollegaer. Rent teknisk har der været omkring 10 kastegrupper i Nepal som er rangeret ud efter hvilket erhverv familien har tilhørt. De forskellige erhverv har forskelligt prestige og dermed danner det et hierarki.
Indenfor hver kastegruppe ligger selve kasterne. En kaste er det samme som et efternavn. I Nepal er der en skarp tradition for at hele familien overtager mandens efternavn når man bliver gift, hvilket betyder at efternavnene går i generation. Derfor kan nepaleserne stadig den dag i dag lokalisere hinandens kaster bare ved at se på hinandens fulde navne.
Ifølge vores nepalesere bliver diskriminationen ikke verbalt praktiseret længere, men det er ret tydeligt at bevidstheden om kastesystemet stadig lever videre, hvilket jo vidner om at det nonverbale hierarki, stadig findes.
Men det er ikke særligt længe siden at systemet blev praktiseret… Vores chef (der er i slut 30’erne) kan huske at han, da han var barn, havde en kammerat i en lavere kaste end ham selv. Denne kammerat måtte ikke gå ind i deres hus pga af forskellen.
Det er en ækel måde at gøre forskel på folk, synes jeg. Og selvom det heldigvis ikke bliver tillagt den samme betydning i dag som for en generation siden, så er det stadig svært at få bugt med sådan en kultur.
Så spændende læsning…. Jeg kan helt se billedet foran mig med fletningerne der bevæger sig mens de går.
Det er vildt at de stadig bruger kaster (eller ikke) – men også utroligt at de stadig identificerer sig med det.
Har også læst din dagbog med interesse. Rigtig god forlænget weekend i det der kommer. Både lørdag og søndag! Knus
Spændende læsning Nanna ❤️